Benny Cruz x Garphyttan | Kunst møder livet i det fri

Benny Cruz x Garphyttan – Hvor kunst møder livet i det fri

Med byen som kulisse og følelser som udtryksmiddel skaber den New York-baserede tekstkunstner Benny Cruz inderlige værker, der rører dybt. Han er kendt for sin »Gratitude«-serie – håndskrevne beskeder på New Yorks metrokort – og udforsker temaer som identitet, tilhørsforhold og mellemmenneskelige bånd.

Vi satte os sammen med Benny for at tale om kreativitet, taknemmelighed og om, hvordan New York fortsat præger hans kunst.

Hej Benny! Til dem, der ikke kender dig – hvem er Benny Cruz, og hvordan har din rejse været indtil nu?

Min rejse som kunstner begyndte egentlig i New York, selvom det ikke var en lige vej. Jeg gik ganske vist på kunstskole, men jeg indså hurtigt, at det ikke var noget for mig.

Jeg var lærling hos den afdøde chilenske kunstner Alfredo Mosella.

Jeg skiftede fra figurativt maleri til tekstbaserede værker, inspireret af min ungdom, hvor jeg plejede at lave graffiti. Det skift hjalp mig med at finde min egen stemme. Da jeg holdt op med at forsøge at behage andre, begyndte folk i New York at lægge mærke til mig. Det var da, at »The Gratitude Series« blev til – en måde at takke byen for at have set mig.

Kan du fortælle os lidt om din kunst – hvad inspirerer dig, og hvad håber du at udtrykke gennem dine værker?

Det, der inspirerer mig mest, er at udtrykke følelser gennem kunsten.
Hverdagen giver mig inspiration – relationer, længsel, glæde, sorg og samhørighed. Især New York føles som mit hjem og spiller en stor rolle for den, jeg er.

Jeg er også dybt inspireret af Mothermary, et tvillingesøsterpar, der genopbyggede deres liv i Brooklyn, efter at de havde forladt en sekt. For dem blev New York et symbol på frihed og fornyelse. De er indbegrebet af min egen genfødsel i New York.

Med tiden har jeg arbejdet meget med mig selv omkring følelsesmæssig tryghed, med støtte fra kvinder, som jeg har dyb tillid til.

Kort sagt: Jeg skaber for at føle, for at hele og for at forblive ægte. Mit arbejde er råt, håndlavet og ufiltreret – ligesom mig selv.

Er der et bestemt materiale eller et bestemt medie, du ofte vender tilbage til? Og hvis ja, hvorfor netop det?

Jeg arbejder med tekst på mange forskellige måder, men det, der altid går igen, er ordene. Jeg bruger tuschpenne som Posca og Krink NYC og nogle gange spraymaling – på papir, lærred, vægge og endda køretøjer.

Jeg laver også store papirudskæringer og opsætter markante bogstaver i offentlige rum som caféer og hoteller, ofte i samarbejde med andre.

Jeg føler mig tiltrukket af disse rå, håndlavede metoder. De er ufuldkomne, energiske og ægte – ligesom mig.

Hvordan forholder din kunst sig til det sted, du befinder dig på – uanset om det er i naturen eller i byen?

Mine omgivelser præger altid min kreative proces. Derhjemme bor jeg tæt på en skov og et lille bjerg – hjorte, harer og skader er faste gæster. Her er stille og roligt, hvilket er det stik modsatte af New York.

I modsætning hertil bliver New York til mit atelier. Jeg arbejder på steder som Wythe Hotel, der føles som et andet hjem, og endda i metroen, hvor jeg skitserer på hotellets brevpapir og nogle gange kommer i snak med folk. Nogle gange genkender folk mig, hvilket stadig føles surrealistisk – især fordi jeg er anonym derhjemme i Europa.

»Mine mål er så høje, at jeg hele tiden glemmer, at jeg allerede lever min drøm. – Benny Cruz«

Hvilken rolle spiller naturen i dit liv – er den et tilflugtssted, en inspirationskilde eller noget helt andet?

Naturen er det, der giver mig ny energi. Jeg kan bruge timer på bare at kigge på fugle – fuglesang rører mig virkelig. Der dukker også ofte egern op, hvilket minder mig om New York.

På det seneste har jeg tilbragt mere tid på landet, siden min søn er begyndt at fiske – noget, jeg elskede som barn. Jeg tror, han måske kan få mig til at genoptage det.

Synes du, at der er en sammenhæng mellem din kunst og Garphyttans filosofi eller æstetik?

Absolut. Jeg er vild med Garphyttan-skjorter – farverne, pasformen og især de ekstra lommer til mit værktøj. De passer perfekt til mig, både æstetisk og funktionelt.

Jeg går normalt i mærker som Carhartt eller WIP, der har en rigtig »Brooklyn«-stemning, men Garphyttan giver mig den samme fornemmelse. Det er behageligt, alsidigt og perfekt, uanset om jeg arbejder i New York, er ude i naturen eller på en jazzklub. Ligesom min kunst – det passer ind overalt.

Hvad er dit yndlingsprodukt fra Garphyttan – og hvorfor netop det?

Mit yndlingsstykke er Garden Shirt – med de to store baglommer, der er perfekte til at have metrokort, tape og tuschpenne i, når jeg arbejder i byen.

Jeg kan også virkelig godt lide Garphyttans fokus på friluftsliv. Jeg er altid ude, hvad enten det er i New York eller Europa, og naturen er en del af min dagligdag. Klimaet ligger mig meget på sinde, og derfor bruger jeg også papir fra Lessebo– en af verdens mest miljøvenlige producenter. Jeg opdagede dem gennem et svensk bureau ved navn Live reklambyrå.

Hvis du kunne give ét godt råd til en person, der gerne vil følge sin passion – uanset om det er kunst eller noget andet – hvad ville det så være?

Jeg plejer ikke at give råd – alles rejse er forskellig. Men jeg tror på, at forhindringer er der for at blive overvundet og for at lære af dem. Ofte ser man først værdien i dem, når man har klaret dem. Selvom de øjeblikke er svære, hjælper de os med at vokse og afdække en styrke, vi ikke vidste, vi havde.